Bondeplage
Hvad har hovbonden for alt sin møje
For sin trældom og sure sved
Intet til klæder, lidet til føde
Og stundom ej det tørre brød
Valle og vand, hans tørst må slukke
Dog under åget sig flittigt må bukke
Kommer han hjem, hans trætte lemmer
Værker af trældommens hoveri
Sengen for denne sig bedst bekvemmer
Hvad haver han at hvile dem i?
Lidt halm, lidt vadmel, lidt halvrådden fjeder
To blågarnslagen som usseldom hedder
Det usle han til føde skal æde
Er såerne kun af andet godt
Kernen og krummen, det søde og fede
Skal han alt yde til herskabets pot
Præstens og degnens gryder vel favre
Tør han ej byde det tørre og magre
Slamppamperiet han selver skal have
Selvdøde kalve og halvsyge får
Forsultede svin og køer som rage
Ud af høj alder, til føde han får
Hovposens fylde til tjenestefolks føde
Det er den summa, som lægger ham øde
Playa de Bond
¿Qué tiene el campesino por todo su esfuerzo?
Por su esclavitud y sudor amargo
Nada para vestirse, poco para comer
Y a veces ni siquiera pan seco
Valle y agua, su sed debe saciar
Pero bajo el yugo debe inclinarse con empeño
Cuando regresa a casa, sus miembros cansados
Son el resultado del trabajo forzado
La cama para él es lo más cómodo
¿En qué puede descansar sus huesos?
Un poco de paja, un poco de tela, un poco de pluma medio podrida
Dos sábanas de hilo que raramente se ven
Lo miserable que debe comer
Son solo sobras de otras cosas buenas
El grano y las migajas, lo dulce y lo graso
Todo lo debe entregar a la olla del amo
Las ollas del cura y del escribano bien llenas
No se atreve a ofrecer lo seco y magro
La comida que él mismo debe tener
Son terneros muertos y ovejas medio enfermas
Cerdos famélicos y vacas que ya no dan
De la alta edad, para comer le dan
La carga del yugo para la comida de los sirvientes
Esa es la suma que lo deja en la ruina.