Stemninger
Hvil sødt
Som var du lagt i dødens skrin
Du min erindrings rose fager og fin!
Du er ej verdens mer, du er kun min
For dig jeg synger, mine tårer trille
Natten er smuk, natten er stille
Dødt! Alt er dødt
I bøgens ly, hvor skovmærker gror
Hvor gerne vandreren kommer
Hvor storken i træet bygger og bor
Og kukkeren synger skærsommer
Ved det spejlklare hav, ved det svulmende hav
Grav der min grav!
Ja, giv mig en grav ved det åbne hav
I ly af duftende bøge
Den vilde rose skal gro på min grav
Og børn der legeplads søge
Ved det spejlklare hav, ved det svulmende hav
Grav der min grav!
Stimmungen
Schlafe süß
Als wärst du in des Todes Sarg gelegt
Du, meine Erinnerung, Rose, schön und fein!
Du bist nichts mehr der Welt, du bist nur mein
Für dich singe ich, meine Tränen fließen
Die Nacht ist schön, die Nacht ist still
Tot! Alles ist tot
Im Buchenhain, wo das Waldveilchen blüht
Wo der Wanderer gerne verweilt
Wo der Storch im Baum nistet und wohnt
Und der Kuckuck den Sommer besingt
Am spiegelklaren Meer, am wogenden Meer
Grabe dort mein Grab!
Ja, gib mir ein Grab am offenen Meer
Im Schatten duftender Buchen
Die wilde Rose soll auf meinem Grab blühen
Und Kinder, die den Spielplatz suchen
Am spiegelklaren Meer, am wogenden Meer
Grabe dort mein Grab!