Jeg Er Viking
Tusinder af krybdyr fyldte hulerne
Gule øjne brændte i dunkelt skær
Skælklædte hære rykkede fremad
Flere legioner kom solveig nær
Hun så på mængden uden at vakle
Ingen af dem skulle knække hende dér
Jeg er viking!
Intet kan besejre mig!
Kom med tusind, kom med titusind
Jeg viger aldrig for jer!
Jeg er viking!
Jeg har set værre end jer
Vil afgrunden føre krig mod mig
Så kom, jeg venter på jer her!
Horden væltede frem gennem mørket
Kløer hamrede hårdt imod sten
Solveig ventede, mens de kom nærmere
Lod dem tro, hun stod helt alene
Så slap hun raseriet løs imod dem
Og geleddet brast omkring hendes ben
Langt nede vågede noget i dybet
Ældre end guder, ældre end tro
Utallige øjne søgte i hendes minder
Ville gøre hendes vilje til deres bo
Det pressede fremmede tanker imod hende
Men solveig nægtede dem fred til at gro
Jeg er viking!
Intet kan besejre mig!
Kom med tusind, kom med titusind
Jeg viger aldrig for jer!
Jeg er viking!
Jeg har set værre end jer
Vil afgrunden føre krig mod mig
Så kom, jeg venter på jer her!
Fremmede svampe sang gennem mørket
Slangesøjler skælvede under deres sang
Reptilhæren lukkede alle veje
Nye legioner fyldte hulens gang
Solveig styrtede ind i deres rækker
Og rædslen bredte sig, hvor hun trængte frem
I tusind år havde vreden fortæret hende
Nu kendte hun dens styrke og dens pris
Hun lod den ramme de vældige hære
Med vilje så ubøjelig som is
De troede, de havde omringet solveig
Snart søgte de selv efter en vej derfra
Jeg er viking!
Intet kan besejre mig!
Kom med tusind, kom med titusind
Jeg viger aldrig for jer!
Jeg er viking!
Jeg har set værre end jer
Vil afgrunden føre krig mod mig
Så kom, jeg venter på jer her!
Soy Vikingo
Miles de reptiles llenaban las cuevas
Ojos amarillos brillaban en la penumbra
Ejércitos escamosos avanzaban
Más legiones se acercaban a Solveig
Ella miraba a la multitud sin titubear
Ninguno de ellos la haría caer allí
¡Soy vikingo!
¡Nada puede vencerme!
Vengan mil, vengan diez mil
¡Nunca me echaré atrás ante ustedes!
¡Soy vikingo!
He visto cosas peores que ustedes
Si el abismo quiere guerra conmigo
Entonces vengan, los espero aquí!
La horda se desbordó a través de la oscuridad
Garras golpeaban fuerte contra las piedras
Solveig esperaba mientras se acercaban
Les dejó creer que estaba completamente sola
Entonces desató su furia contra ellos
Y la línea se rompió alrededor de sus piernas
Muy abajo, algo acechaba en las profundidades
Más antiguo que los dioses, más viejo que la fe
Incontables ojos buscaban en sus recuerdos
Queriendo hacer su voluntad su hogar
Pensamientos extraños la presionaban
Pero Solveig les negó paz para crecer
¡Soy vikingo!
¡Nada puede vencerme!
Vengan mil, vengan diez mil
¡Nunca me echaré atrás ante ustedes!
¡Soy vikingo!
He visto cosas peores que ustedes
Si el abismo quiere guerra conmigo
Entonces vengan, los espero aquí!
Hongos extraños cantaban a través de la oscuridad
Columnas de serpientes temblaban bajo su canto
El ejército de reptiles cerró todos los caminos
Nuevas legiones llenaban el pasillo de la cueva
Solveig se lanzó entre sus filas
Y el terror se extendió donde ella avanzaba
Durante mil años, la ira la había consumido
Ahora conocía su fuerza y su precio
Dejó que golpeara a los poderosos ejércitos
Con una voluntad tan inflexible como el hielo
Creyeron que habían rodeado a Solveig
Pronto ellos mismos buscarían una salida
¡Soy vikingo!
¡Nada puede vencerme!
Vengan mil, vengan diez mil
¡Nunca me echaré atrás ante ustedes!
¡Soy vikingo!
He visto cosas peores que ustedes
Si el abismo quiere guerra conmigo
Entonces vengan, los espero aquí!
Escrita por: Marcelo Ribeiro Dantas