Knogler Af Mugne Lig
Knogler af mugne lig
En dunst af død i skovens grene
Døde kroppe ni
Ind i den mørke vejs bane
Greb fat i genfærd hånd
Gjorde liv ubehag
Den urgamle ånd
Som brat måtte døden smage
Jeres død var min ære, ærke fjende min hævn i følte
Jeres mugne knogler jeg nu bærer ind i aske regn i kølte
På jeres rådne kranier spytter jeg mit had
Ni pæle i jeres hjerneskaller sad
Aldrig mere vil jeres æt ramme mine øjne
Nu knuses jeres knogler
En æt som ej bestod
Kun en torn i jorden i forlod
Aldrig mere vil jeres æt ramme mine øjne
Knogler af mugne lig
En dunst af død i skovens grene
Døde kroppe ni
Ind i den mørke vejs bane
Tog min blodige kniv
Borede ud jeres øjne
Satte ni pæle i jeres hjerne skaller
For aldrig mere vil jeres æt ramme mine øjne
Aldrig mere vil jeres æt ramme mine øjne
Huesos de Cuerpos Putrefactos
Huesos de cuerpos putrefactos
Un olor a muerte en las ramas del bosque
Nueve cuerpos muertos
En el camino oscuro
Agarré la mano del espectro
Hice la vida incómoda
El antiguo espíritu
Que de repente tuvo que probar la muerte
Vuestra muerte fue mi honor, archienemigo mi venganza sentiste
Vuestros huesos putrefactos ahora llevo hacia la lluvia de cenizas enfríada
En vuestros cráneos podridos escupo mi odio
Nueve estacas en vuestros cráneos estaban clavadas
Nunca más vuestra descendencia tocará mis ojos
Ahora se aplastan vuestros huesos
Una descendencia que no perduró
Solo una espina en la tierra dejaron
Nunca más vuestra descendencia tocará mis ojos
Huesos de cuerpos putrefactos
Un olor a muerte en las ramas del bosque
Nueve cuerpos muertos
En el camino oscuro
Tomé mi cuchillo ensangrentado
Arranqué vuestros ojos
Clavé nueve estacas en vuestros cráneos
Para que nunca más vuestra descendencia toque mis ojos
Nunca más vuestra descendencia tocará mis ojos