Bedstefar Ta' Dine Tænder På
Bedstefar tag dine tænder på
søbemadens triste tid er ude
af min arvelod opspringer glad
gulerodens lille haarde knude
Fruen i det nye silkeskørt
læner sig og knitrer mod min mave
plukker anemoner af min mund
planter dem i sine minders have
Underfulde børn med røde hår
løber dristigt ud af byens senge
degnen går bag stærke brilleglas
i den fjerneste af alle enge
Trold i bakke er jeg ikke nu
skærer vinterskægget af min hage
fugleunger flyver op deraf
takker mig fra landets sommertage
Abuelo, ponte tus dientes
Abuelo, ponte tus dientes
el triste tiempo de la comida de mar ha terminado
de mi herencia brota la alegría
el pequeño nudo duro de la zanahoria
La dama en su nuevo vestido de seda
se inclina y cruje contra mi estómago
arranca anémonas de mi boca
y las planta en el jardín de sus recuerdos
Maravillosos niños con cabello rojo
corren valientemente fuera de las camas de la ciudad
el diácono camina detrás de fuertes anteojos
en el más lejano de todos los prados
No soy un troll en la colina ahora
recorto la barba de invierno de mi barbilla
los polluelos vuelan de allí
agradeciéndome desde los días de verano del país