395px

Acerca de un centenar de Aar es todo olvidado

Lumsk

Om Hundrede Aar Er Alting Glemt

Jeg driver iaften og tænker og strider,
Jeg synes jeg er som en kantret baad,
Og alt hvad jeg jamrer og alt hvad jeg lider
Saa ser jeg mig ingen raad.
Men hvi skal jeg være så haardt beklemt?
Om hundrede aar er alting glemt.

Da hopper jeg heller og synger en vise
Og holder mit liv for en skjøn roman.
Jeg æter ved gud som en fuldvoksen rise
Og drikker, drikker som bare fan.
Men hvi skal jeg fare med al den skjæmt?
Om hundrede aar er alting glemt.

Saa stanser jeg virkelig heller striden
Og ganger tilsjøs med min pinte sjæl.
Der finder nok verden mig engang siden
Saa bitterlig druknet ihjæl.
Men hvi skal jeg ende saa altfor slemt?
Om hundrede aar er alting glemt.

A nei, det er bedre at rusle og leve
Og skrive en bog til hver kommende jul
Og stige tilslut til en versets greve
Og dø som romanens mogul.
Da er der blot dette som gjør mig forstemt:
Om hundrede aar er alting glemt.

Acerca de un centenar de Aar es todo olvidado

Estoy a la deriva esta noche, pensando y beligerando
Creo que soy como un baad cortado
Y todo lo que dudo y todo lo que sufro
Así que no me veo raad
Pero, ¿qué se supone que sea tan conveniente?
En cien años, todo se olvida

Entonces salto y canto un sabio
Y guarda mi vida para una novela de espuma
Como a Dios como un ascenso adulto
Y bebiendo, bebiendo como un ventilador
Pero, ¿qué se supone que voy a poner en peligro con todo lo malo?
En cien años, todo se olvida

Saa realmente estoy golpeando cualquier disputa
Y veces junto con mi alma angustiada
Hay suficiente mundo que me encontrará hace algún tiempo
Está tan amargamente ahogado
¿Pero qué voy a terminar tan mal?
En cien años, todo se olvida

Un nei, es mejor romper y vivir
Y escribiendo un libro para cada Navidad que viene
Y levántate, conéctate a la cuenta de un versículo
Y morir como el magnate de la novela
Entonces hay solo esto que me vota a favor
En cien años, todo se olvida

Escrita por: Knut Hamsun 1904