Sjælefred
Jeg går uden skygge. Alene igennem livets vej
Forkastet af mennesker omkring mig
Jeg hører ikke til her. Aldrig vil jeg finde sjæleferd
Min livsanskuelse tillader det ikke i denne tid
I denne struktur, i denne livsanskuelse, i dette samfund, i denne verden
Mennesker, marionetter omringer mig hvor end jeg befinder mig
Jeg omfavner livet uden mening, det sande, med åbne arme
Den menneskelige natur er fri og uden retningslinjer
For evigt fanget i livets tomrum går jeg på afgrundens rand
På kanten til at falde, og jeg ønsker at falde
Wægtløs igennem tid og sted til jeg ej eksisterer mere
Jeg vil opnå følelsen af sjælefred i balancen mellem liv og døld
Døden, en anden del af livet
Sjælefreden findes døden, ikke i livet
Sandheden er ubarmhjertig
Men varm som den forlader kroppen sammen med livets dråber
Og jeg falder sammen med dråberne
Falder og falder til lyset forsvinder fra mine øjne
Og kun mørkt tomrum er tilbage
Paz del alma
Me voy sin sombra. Solo a través del camino de la vida
Rechazado por la gente que me rodea
No pertenezco aquí. Nunca encontraré brazas del alma
Mi opinión de la vida no lo permite en este tiempo
En esta estructura, en este sentido de vida, en esta sociedad, en este mundo
Gente, títeres me rodean donde quiera que esté
Abrazo la vida sin sentido, la verdad, con los brazos abiertos
La naturaleza humana es libre y sin directrices
Para siempre atrapado en el vacío de la vida Camino al borde del abismo
En el borde para caer y quiero caer
No hay tiempo y lugar hasta que ya no exista
Quiero lograr la sensación de paz mental en el equilibrio entre la vida y la muerte
Muerte, otra parte de la vida
La paz del alma existe la muerte, no en la vida
La verdad es implacable
Pero cálido ya que deja el cuerpo junto con las gotas de la vida
Y coincido con las gotas
Caer y caer a la luz desaparece de mis ojos
Y sólo queda un vacío oscuro