Taagefærd
Vandring i taagen
Livløse heder
Iskold tomhed
Kalder på mig
Højt kalder stemmen
Ingen hører
Byder mig at vandre
Bort i længslen
Fortabt og forbandet
Går jeg mod afgrunden
Gennem regn og sne
Hvisker vinden, jeg må dø
Skovens træer
Lukker sine arme
Omfavner mig
Lader mig forsvinde
Forbandet være de fodspor
Mine fødder sætter
Forbandet være de ord
Mine læber forkyndte
Nu må det evige mørke opsluge mig
Og ingen skal huske at mit hjerte slog!
Caminata en la niebla
Caminando en la niebla
Yermos desolados
Frío vacío
Me llama
Fuerte llama la voz
Nadie escucha
Me invita a vagar
En la añoranza
Perdido y maldito
Me dirijo hacia el abismo
A través de la lluvia y la nieve
El viento susurra, debo morir
Los árboles del bosque
Cierran sus brazos
Me abrazan
Me dejan desaparecer
Malditos sean los rastros
Que mis pies dejan
Malditos sean las palabras
Que mis labios pronunciaron
Ahora la oscuridad eterna debe tragarme
¡Y nadie recordará que mi corazón latió!