Mareridt
I en sortgrøn skov
Hvor solens lys ej trænger ind
Her ligger jeg i det mørke træhus
Hvor støvet hvirvler om mit ansigt
En kronhjort svæver deroppe
Dens øjne er så sorte
Og fulde af raseri
I voldsomt fart den falder ned
Den vil knuse mine knogler
Gennemspidde mit bryst
I det lille hus jeg ligger alene
Men jeg hører nogen hoste
Bag det mørke kammers lukkede port
Derinde ligger en død kone
Hun pludselig farer op mod mig
Jeg falder for hendes fødder
Og på det støvede stengulv
Jeg overgiver mig til dig
Pesadillas
En un bosque verde negro
Donde la luz del sol no penetra
Aquí estoy en la casa de madera oscura
Cómo se arremolina el polvo alrededor de mi cara
Un ciervo flota ahí arriba
Sus ojos son tan negros
Y lleno de rabia
A una velocidad feroz cae
Me aplastará los huesos
Me clavó el pecho
En la casita me acuesto solo
Pero oigo algo de tos
Detrás de la puerta cerrada de la cámara oscura
Allí yace una esposa muerta
De repente me amenaza
Me caigo a sus pies
Y en el suelo de piedra polvoriento
Me rindo a ti