Mareridt
I en sortgrøn skov
Hvor solens lys ej trænger ind
Her ligger jeg i det mørke træhus
Hvor støvet hvirvler om mit ansigt
En kronhjort svæver deroppe
Dens øjne er så sorte
Og fulde af raseri
I voldsomt fart den falder ned
Den vil knuse mine knogler
Gennemspidde mit bryst
I det lille hus jeg ligger alene
Men jeg hører nogen hoste
Bag det mørke kammers lukkede port
Derinde ligger en død kone
Hun pludselig farer op mod mig
Jeg falder for hendes fødder
Og på det støvede stengulv
Jeg overgiver mig til dig
Nachtmerrie
In een donkergroen bos
Waar het zonlicht niet doordringt
Hier lig ik in het donkere houten huis
Waar het stof om mijn gezicht danst
Een edelhert zweeft daarboven
Zijn ogen zijn zo zwart
En vol woede
In een razende val komt het naar beneden
Het wil mijn botten vergruizen
Doorboord mijn borst
In het kleine huis lig ik alleen
Maar ik hoor iemand hoesten
Achter de gesloten poort van de donkere kamer
Daarbinnen ligt een dode vrouw
Ze komt plotseling op me af
Ik val voor haar voeten
En op de stoffige stenen vloer
Geef ik me aan jou over