Vi. Wolf & Passion
Uden Sorrig for det, som svandt
Han drager paa nye & farlig Færd
Hans eeneste Sorrig være at han intet fandt
Som vaer een Taare værdt
Til han Medynk saae
I hendes Øine, der alt Lius vaer tendt
Der al Glæde snart vaer endt
Slig een Pige hellig, vacker
Det brustne Blik flacker
Hun kiændte Haabet brast
Han viiger for hendes Blik
Med een smertelig Mystik
Fylder hende med Hiærtenskiær
Men hendes Ild ligger sort & død
Ondskab qvalte hver een Glød
Dend hviide Gloe, dend slukte han
Men dend ha'r skabt een mæcktig Brand
Aff Had & Elskov & tungsindigt Haab
Nyfødt bæres Maanen frem
Ofver det Sind som her bleff røfved
Aff dend mørcke,
Magi paa hende øfved
Med rædde Skrit. mod ham -
dybt berørt:
Hun:
"Du diefvlens Sendebud,
som bærer Fryckt fra Mand til Brud,
Du Menskehadets reene Styrkedrik,
Du næring for min Siæl, som dør;
Gaae ey bort, o Skygge, før
Ieg viiser Kiændsler som ieg hafvde Angst
For at nære før ieg bleff din Fangst
Vi. Lobo y Pasión
Sin remordimientos por lo que se perdió
Él se embarca en un nuevo y peligroso viaje
Su único pesar es no haber encontrado
Nada que valiera una lágrima
Hasta que vio compasión
En sus ojos, donde toda luz se había apagado
Donde toda alegría pronto terminaría
Una chica sagrada, hermosa
La mirada rota parpadea
Ella sintió la esperanza desvanecerse
Él cede ante su mirada
Con una dolorosa mística
La llena de cariño
Pero su fuego yace oscuro y muerto
La maldad sofocó cada brasa
La llama blanca, él la apagó
Pero creó un poderoso incendio
De odio, amor y esperanza melancólica
La luna recién nacida se alza
Sobre la mente que aquí fue saqueada
Por la oscura
Magia ejercida sobre ella
Con pasos temerosos hacia él -
profundamente conmovida:
Ella:
'Tú, mensajero del diablo,
que llevas miedo de hombre a mujer,
Tú, poción pura del odio humano,
Alimento para mi alma, que muere;
No te vayas, sombra, antes
De que muestre sentimientos que temía
Alimentar antes de ser tu presa'