Ballade Om T.T.T.
Med lidt spyt på sin tommeltot
Tør?t mor mit ansigt af for snot
Snot af at vræle fordi jeg vil fortælle
Om en ponyhest jeg lige ha? set
En ponyhest der legede med en dreng
Men de gamle fatter ingenting
Det eneste de gamle er kommet for at se er
Tårnspringer thomsen fra tåstrup
Vi trak videre med strømmen som et bette fnug støv
Det eneste jeg ku? se var voksne bukserøve
Så blev jeg løftet op mod himlens tag
Op på fars skuldre på en sommerdag
Der var stribede markiser så langt jeg ku? se
Og søndagstøj med rigtige mandfolk i
En mand stod og råbte kom og gi? en skærv
Når borgmesteren løfter de syv små dværge
Eller døvstumme conny der forsøger at danse
Til poul dissing der forsøger at synge imens
Vi venter på tivolis hovedattraktion
Tårnspringer thomsen fra tåstrup
Der var folk helt fra sæby og aalborg af
Vi stod og måbede med nakken lagt tilbage
Trykket til jorden af det vanvittige syn
Af tårnspringermasten højt over byen
Da tusind års stilhed endelig lettede
Der blev fuldstændig stille da en højttaler skrattede:
- damer og herrer i den her bette by
Er i klar til en mand af verdensry
Om et øjeblik vil han begynde at kravle op
For at springe ud fra mastens top
Oven i købet verdens eneste mand
Der ka? nøjes med at lande i en bette spand vand
30 meter ned uden sikkerhedsnet
For jer sætter han sit liv på et bræt
I tre dage har han pure nægtet at springe
Simpelthen på grund af for kraftig vind
- ja gu? er det farligt ? næsten uforsvarligt
Vi må ha? fuldstændig ro ? ta? nu godt imod
Tårnspringer thomsen fra tåstrup
Så i det samme kom han ud af sit skur
Som et sjældent dyr der kommer ud af sit bur
Sammen med ham kom en bette fed mand
Der virkede nervøs som var det ham der sku? springe
Det var svært at høre hvad den bette mand sagde
Men jeg tror jeg vil spørge ham hvis jeg ser ham en dag
Tårnspringer thomsen virkede nærmest lidt skræmt
Og den bette fede mand virkede osse beklemt
De pegede på flaget i mastens top
Folk begyndte at råbe "kom nu, hop!"
Et flertal der kræver er umuligt at stoppe
Så tårnspringer thomsen begyndte at kravle op
Han hed faktisk jamie jamieson
Men det var der ingen der ku? sige derfra hvor jeg kom
Det var fuldstændig ligemeget hvad han hed
Det eneste vi vil? se var en mand der faldt ned
Vi kaldte ham tårnspringer thomsen fra tåstrup
Ude over havet var himlen sort
Tårnspringer thomsen stod ved himmerigs? port
Som engang en håndværker på sit kors
Stod han stille lidt med armene spredt ud på tværs
Som engang en håndværker i palæstina
Var han halvvejs en helt
Halvvejs noget man ku? grine af
Så var der en der hviskede nu springer han vist
Mor rettede lidt på den gamles slips
Så holdt hun vejret med åben mund
Jeg så hun tog fat i den gamles hånd
Hendes knoer blev hvide idet hun fik fat
Og han løsnede på slipset hun lige havde sat
Og idet samme fra toppen af sin 30 meter mast
Sprang tårnspringer thomsen fra tåstrup
Vi så ham flyve som en udstrakt pil
Skudt ud af himlen som af wilhelm tell*
Han voksede i os jo mer? han faldt
Men halvvejs nede var der noget der gik galt
Han baskede med armene som om han fortrød
Mens han nærmede sig jorden med en hvislende lyd
Han landede i bassinet som han sku?
Men han ramte osse jorden så den runger endnu
Da rimmern? kirke ringede solen ned
Omfavnede himlen det sidste skrig
Fra tårnspringer thomsen fra tåstrup
En stilhed jeg mindes fra før jeg blev født
Så stille som de bønner han aldrig fik bedt
Ham der solgte pølser fik sig banet vej
En tyk bette mand i netundertrøje
Vi så ham dykke ned i det bette bassin
Og da han langt om længe kom op igen
Bar han i favnen den livløse bylt
Af tårnspringer thomsen fra tåstrup
Så skrattede en højttaler med en besked
- damer og herrer i den her bette by
Må vi be? om et bifald som aldrig før
Men der var ingen der klappede
Ikke så vidt jeg ku? høre
Nu hvor det hele for længst er forbi
- altså bagklog kan man selvfølgelig sige
At en mand der som ham sprang i skæbnens vold
Mer? end nogen havde fortjent sit bifald
- og så alligevel
Den eneste der helt sikkert ingenting ku? høre
Var tårnspringer thomsen fra tåstrup
Der blev sagt at poul dissing sku? synge et sæt mer?
Jeg må lige ha? spurgt poul om han ka? huske hvad han gjorde
- snart poppede popcornmaskinen igen
En sort dag i bizness men the show must go on
I avisens dækning den følgende dag
Var det ham der solgte pølser der var billeder af
Hans penge blev våde da han prøvede på at redde
Tårnspringer thomsen fra tåstrup
Jeg reddede mig en lussing* i stedet for en is
Ved at sige vi var udvalgt blandt tusindvis
Til at se en tårnspringer slå sig ihjel
Selvfølgelig noget lort - men han valgte det jo selv
Og hvem kan forstå når man kun er en dreng
Der findes mennesker med en djævelsk trang
Til at blive husket som mere end sin far
Hvem så end hans far han var
Måske den første der sprang ud engang
Blandt tårnspringer thoms?ner fra tåstrup
Flyv bette fugl ligeså tosset du vil
Det var det du fik dine vinger til
Vi andre må nøjes med at forstå
Vi blev sat på jorden for at kravle og gå
Vi skal fortsat slubre i lunken grød
Vi ska? nøjes med at kratte for det daglige brød
Og at den slags krumspring skal gå galt
Var vi mange her i byen der godt ku? ha? fortalt
Hvis vi ellers ha? fået en chance for at snakke?
Med tårnspringer thomsen fra tåstrup
Balada sobre T.T.T.
Con un poco de saliva en su dedo gordo
Mi mamá limpia mi rostro de mocos
Mocos de llorar porque quiero contar
Sobre un caballo pony que acabo de ver
Un caballo pony jugando con un niño
Pero los viejos no entienden nada
Lo único que los viejos han venido a ver es
El saltador de trampolín Thomsen de Tåstrup
Seguimos con la corriente como un pequeño copo de polvo
Lo único que podía ver eran traseros de adultos
Entonces fui levantado hacia el techo del cielo
En los hombros de papá en un día de verano
Había toldos a rayas hasta donde podía ver
Y ropa de domingo con hombres de verdad
Un hombre gritaba 'ven y da una moneda'
Cuando el alcalde levanta a los siete enanitos
O Conny, sordo y mudo, intenta bailar
Mientras Poul Dissing intenta cantar al mismo tiempo
Estamos esperando la atracción principal del parque
El saltador de trampolín Thomsen de Tåstrup
Había gente desde Sæby y Aalborg
Estábamos asombrados con el cuello hacia atrás
Presionados al suelo por la vista insana
Del mástil del saltador de trampolín alto sobre la ciudad
Cuando mil años de silencio finalmente se rompieron
Todo se quedó en silencio cuando un altavoz crujía:
- damas y caballeros de esta pequeña ciudad
¿Están listos para un hombre de renombre mundial?
En un momento comenzará a trepar
Para saltar desde la cima del mástil
Incluso el único hombre del mundo
Que puede aterrizar en un pequeño cubo de agua
30 metros abajo sin red de seguridad
Él arriesga su vida por ustedes
Durante tres días se ha negado a saltar
Simplemente por el viento demasiado fuerte
- sí, es peligroso, casi imprudente
Debemos tener total silencio, recíbanlo bien
El saltador de trampolín Thomsen de Tåstrup
En ese momento salió de su cobertizo
Como un animal raro que sale de su jaula
Junto a él venía un hombre gordito
Que parecía nervioso como si fuera él quien iba a saltar
Era difícil escuchar lo que decía el hombre gordito
Pero creo que le preguntaré si lo veo algún día
El saltador de trampolín Thomsen parecía casi asustado
Y el hombre gordito también parecía incómodo
Señalaron la bandera en la cima del mástil
La gente comenzó a gritar '¡vamos, salta!'
Una mayoría que exige es imposible de detener
Así que el saltador de trampolín Thomsen comenzó a trepar
En realidad se llamaba Jamie Jamieson
Pero nadie podía decirlo de donde yo venía
Era completamente irrelevante cómo se llamaba
Lo único que queríamos ver era a un hombre caer
Lo llamamos el saltador de trampolín Thomsen de Tåstrup
Sobre el mar el cielo estaba oscuro
El saltador de trampolín Thomsen estaba en la puerta del cielo
Como una vez un artesano en su cruz
Permaneció quieto con los brazos extendidos a través
Como una vez un artesano en Palestina
Era medio héroe
Medio algo de lo que reírse
Entonces alguien susurró 'ahora va a saltar'
Mamá ajustó un poco la corbata del anciano
Luego contuvo la respiración con la boca abierta
Vi cómo agarraba la mano del anciano
Sus nudillos se pusieron blancos cuando agarró
Y él aflojó la corbata que ella acababa de ajustar
Y en ese momento desde la cima de su mástil de 30 metros
Saltó el saltador de trampolín Thomsen de Tåstrup
Lo vimos volar como una flecha extendida
Disparado desde el cielo como Guillermo Tell*
Creció en nosotros mientras caía
Pero a mitad de camino algo salió mal
Agitaba los brazos como si se arrepintiera
Mientras se acercaba al suelo con un silbido
Aterrizó en la piscina como debía
Pero también golpeó la tierra, aún resuena
Cuando la iglesia de Rimmern sonó el sol hacia abajo
Abrazó el cielo el último grito
Del saltador de trampolín Thomsen de Tåstrup
Un silencio que recuerdo desde antes de nacer
Tan silencioso como las oraciones que nunca rezó
El vendedor de salchichas se abrió paso
Un hombre gordito en camiseta interior
Lo vimos sumergirse en la pequeña piscina
Y cuando finalmente salió
Llevaba en brazos el bulto sin vida
Del saltador de trampolín Thomsen de Tåstrup
Entonces un altavoz crujía con un mensaje
- damas y caballeros de esta pequeña ciudad
Permítannos pedir un aplauso como nunca antes
Pero nadie aplaudió
Al menos que yo pudiera escuchar
Ahora que todo ha terminado hace mucho tiempo
- por supuesto, en retrospectiva se podría decir
Que un hombre como él que saltó a merced del destino
Más que nadie merecía su aplauso
- y sin embargo
El único que seguramente no escuchó nada
Fue el saltador de trampolín Thomsen de Tåstrup
Se dijo que Poul Dissing cantaría una canción más
Tendré que preguntarle a Poul si recuerda lo que hizo
- pronto la máquina de palomitas volvió a funcionar
Un día negro en el negocio pero el espectáculo debe continuar
En la cobertura del periódico al día siguiente
Había fotos del vendedor de salchichas
Su dinero se mojó cuando intentaba salvar
Al saltador de trampolín Thomsen de Tåstrup
Me salvé de una bofetada en lugar de un helado
Diciendo que fuimos elegidos entre miles
Para ver a un saltador de trampolín matarse
Por supuesto, una mierda - pero él lo eligió
Y quién puede entender cuando solo eres un niño
Hay personas con un deseo diabólico
De ser recordados como más que su padre
Quienquiera que haya sido su padre
Quizás el primero que saltó una vez
Entre los saltadores de trampolín de Tåstrup
Vuela, pequeño pájaro, tan loco como quieras
Para eso te dieron tus alas
Nosotros otros debemos conformarnos con entender
Que fuimos puestos en la tierra para gatear y caminar
Debemos seguir sorbiendo la avena tibia
Debemos conformarnos con rascar para el pan de cada día
Y que ese tipo de acrobacias salgan mal
Éramos muchos en esta ciudad que podríamos haber contado
Si tan solo hubiéramos tenido la oportunidad de hablar
Con el saltador de trampolín Thomsen de Tåstrup