1000 År
For præcis et år siden, sad vi alle sammen samlet om det samme bord,
De samme samtaler startede med de samme ord.
Det er længe siden, godt at se dig, har du haft det godt?
Og hvad med karrieren, sig mig er der penge nok?
Vi kan det uden ad, og lytter til de samme toner,
Prøver at undgå at starte alle de samme diskussioner.
Det er egentlig fjollet vi' skal spille alle de roller,
Men sådan er det altid og der er noget vi lige skal komme igennem,
Men det blir' mørkt og lygtepæle tændes over gaden,
Efter et par glas der får vi endelig brudt overfladen.
Ingen vil sige det først, men selvom alle kæmper
Er det svært at ignorere vores flok er blevet mindre.
Der er tomme stole om bordet, stemmer der mangler,
En parfumeret duft der plejer at blande sig med de andre,
Året der er gået satte tydelige spor,
Og det kan ses når vi er samlet om et bord.
Og jeg vil elske dig om 1000 år, 1000 år.
Og intet aner selv om tiden går, tiden den går,
Ja jeg vil elske dig om 1000 år, 1000 år.
Du er væk fra mig, men stadig tæt på mig.
Der er gået et helt år siden du sad her sammen med os, svært at tro på,
Dit navn står jo stadig her i min telefonbog,
Som om jeg bare kunne trykke på knappen nu og ringe op,
Dengang jeg havde chancen ved jeg godt jeg aldrig ringede nok,
Så jeg tænkte at jeg ku' skrive et brev i nat, som kun var dit.
Fortælle dig om hvordan det er gået, både godt og skidt.
Kan starte med at sige, at dagen du tog afsked var smuk,
Og fuld af blomster og venner omkring dit gravsted,
Og morfar er stærk, vi ser ham knap fælde en tåre
Selvom han på mange måder ha' haft det længste år.
Camilla og min moster de har været ude af den,
Jeg tror det går lidt bedre nu, selvom de er udmattede.
Peter han forlod min mor, selvom det er hvad der sker
Så tacklede han det skidt og han bliver nok aldrig velkommen her,
Mette er her stadig, hende og jeg vi passer på min mor
Og igen i nat der er vi alle samlet om et bord.
Og jeg vil elske dig om 1000 år, 1000 år.
Og intet aner selv om tiden går, tiden den går,
Ja jeg vil elske dig om 1000 år, 1000 år.
Du er væk fra mig, men stadig tæt på mig.
Sidste gang at var samlet sådan her, det var i kirken da vi sagde farvel,
Og nu hvor lysene tændes og dagen går på had,
Byen sætter farten ned og roen sænker sig,
Så er det tydeligt at der er nogle ting der aldrig ændrer sig.
På nogle måder er det som om der ingen tid er gået,
Kvinder i min familie piver stadig aldrig over noget,
Og selvom verden hviler tungt på deres skulderblade
Sludrer de om vind og vejr, bladrer lidt i ugeblade,
Sætter hinanden først og deres liv på standby,
Og noget siger mig det er noget de har lært af dig.
Året der er gået satte tydelige spor,
Men du skal vide vi stadig samles om et bord
Og jeg vil elske dig om 1000 år, 1000 år.
Og intet aner selv om tiden går, tiden den går,
Ja jeg vil elske dig om 1000 år, 1000 år.
Du er væk fra mig, men stadig tæt på mig.
1000 Ans
Il y a exactement un an, on était tous réunis autour de la même table,
Les mêmes conversations commençaient avec les mêmes mots.
Ça fait longtemps, content de te voir, ça va bien ?
Et pour la carrière, dis-moi, il y a assez de fric ?
On connaît ça par cœur, et on écoute les mêmes mélodies,
On essaie d'éviter de relancer les mêmes discussions.
C'est un peu fou qu'on doive jouer tous ces rôles,
Mais c'est toujours comme ça et il y a des choses à traverser,
Mais ça devient sombre et les lampadaires s'allument dans la rue,
Après quelques verres, on finit par briser la glace.
Personne ne veut le dire en premier, mais même si tout le monde lutte,
C'est dur d'ignorer que notre groupe a rétréci.
Il y a des chaises vides autour de la table, des voix qui manquent,
Un parfum qui se mêlait aux autres,
L'année écoulée a laissé des traces visibles,
Et ça se voit quand on est réunis autour d'une table.
Et je t'aimerai dans 1000 ans, 1000 ans.
Et rien ne change même si le temps passe, le temps passe,
Oui je t'aimerai dans 1000 ans, 1000 ans.
Tu es loin de moi, mais toujours près de moi.
Il s'est écoulé une année entière depuis que tu étais ici avec nous, difficile à croire,
Ton nom est toujours là dans mon répertoire,
Comme si je pouvais juste appuyer sur le bouton et appeler,
À l'époque, j'avais l'occasion, je sais que je n'ai jamais assez appelé,
Alors je pensais que je pourrais écrire une lettre cette nuit, juste pour toi.
Te raconter comment ça s'est passé, le bon et le mauvais.
Je peux commencer par dire que le jour où tu es parti était beau,
Et plein de fleurs et d'amis autour de ta tombe,
Et grand-père est fort, on le voit à peine pleurer
Bien qu'il ait, d'une certaine manière, eu l'année la plus longue.
Camilla et ma tante ont été un peu à l'écart,
Je pense que ça va un peu mieux maintenant, même si elles sont épuisées.
Peter a quitté ma mère, même si c'est ce qui arrive,
Il a mal géré ça et il ne sera probablement jamais le bienvenu ici,
Mette est toujours là, elle et moi, on veille sur ma mère
Et encore ce soir, on est tous réunis autour d'une table.
Et je t'aimerai dans 1000 ans, 1000 ans.
Et rien ne change même si le temps passe, le temps passe,
Oui je t'aimerai dans 1000 ans, 1000 ans.
Tu es loin de moi, mais toujours près de moi.
La dernière fois qu'on était réunis comme ça, c'était à l'église quand on a dit adieu,
Et maintenant que les lumières s'allument et que le jour s'éteint,
La ville ralentit et le calme s'installe,
Il est clair qu'il y a des choses qui ne changent jamais.
D'une certaine manière, c'est comme si le temps n'avait pas passé,
Les femmes de ma famille ne se plaignent toujours jamais de rien,
Et même si le monde pèse lourd sur leurs épaules,
Elles parlent du temps qu'il fait, feuillettent des magazines,
Elles mettent les autres en premier et leur vie sur pause,
Et quelque chose me dit que c'est quelque chose qu'elles ont appris de toi.
L'année écoulée a laissé des traces visibles,
Mais tu dois savoir qu'on se réunit toujours autour d'une table.
Et je t'aimerai dans 1000 ans, 1000 ans.
Et rien ne change même si le temps passe, le temps passe,
Oui je t'aimerai dans 1000 ans, 1000 ans.
Tu es loin de moi, mais toujours près de moi.