Blodhevn
Et dystert aasyn over emansipert siæl jeg hæver
Alterert af hint varme blod i sneen hen
I sorgens omfavnelse jeg knytter blodige næver
Under en graadende himmel, kun een red hiem
Thi ginnunga-gab staar over mig i kvæld
Og vred tor harmer en rystende moder jord
Sværget ved graven, min viv
Blodhevn
Maatte jeg beskikke mit liv
Blodhevn
For al tid at erindre hvor de maatte lide
Under hvide-krists staal dit liv om at bøde
Ei lod konverteres, forgiæves skulle stride
Følge dig jeg skal om hel jeg maa møde
Hvor nattens fyrste trolig blaaser ud min ild
Jeg tørrer hænderne for dug, min faldne bror
Sværget ved graven, min viv
Blodhevn
Maatte jeg beskikke mit liv
Blodhevn
Vinden gialder forgylt mælt af vaare stoute fædre
Hin elegi svøber maaneskin i lød af blod
Disse faldne med nidkiærhed jeg vil atter hædre
Under reiste stene til ære de hviler i ro
Venganza de Sangre
Un rostro sombrío sobre un alma emancipada levanto
Alterado por la sangre caliente en la nieve
En el abrazo del dolor aprieto puños ensangrentados
Bajo un cielo lloroso, solo un hogar rojo
El abismo de Ginnungagap se cierne sobre mí esta noche
Y la ira seca aflige a una tierra madre temblorosa
Jurado en la tumba, mi esposa
Venganza de sangre
Debo encomendar mi vida
Venganza de sangre
Para recordar por siempre donde debieron sufrir
Bajo el acero de Cristo blanco tu vida para expiar
No se convirtió, en vano debería luchar
Te seguiré hasta el infierno si es necesario encontrarte
Donde el príncipe de la noche apaga mi fuego con certeza
Me seco las manos del rocío, mi hermano caído
Jurado en la tumba, mi esposa
Venganza de sangre
Debo encomendar mi vida
Venganza de sangre
El viento resuena dorado con palabras de nuestros valientes padres
Esa elegía envuelve la luz de la luna en el sonido de la sangre
A estos caídos con fervor quiero honrar de nuevo
Bajo las piedras levantadas en su honor descansan en paz
Escrita por: Audun Lorentzen / Marius Olaussen