Bruderov Paa Hægstadtun
Thi en Tørst; giv mig noget af hin brændende Børst!
Idelig higende efter at druknes i udhungrende Qvider
Lav Felen spille til Dans; Piger yndige jeg giver min Ans
Ingerid, ingenlunde skal De nemme just hvor jeg lider
Til Helved med Aslak Smed
og jer Lunde-Bærmer med,
der stummes i Hvisken og Nid
Paa hin Tun hvo Dansen stod
voldes nu mit vaage Taalmod
Leiten er nær; velende I ere,
Faafængt at begiære min Grid!
Ingen Pige velig bestrider en gyntsks for en graanets Haand
O, Ve og Lede; finnes her nogen yndige der kan volde Mon?
Aat Gildes Tun blandt Hedalsfolket en Mø forkunn
lod mig Hægstadbondens Datter blindt forsømme;
for dit Leie kan jeg nys komme i sortladen Lys,
thi over Mulmets Varulvham dit Blod at tømme!
Brudgommen tryglende om
hans saa kiærkomne Blom
jeg fra Stabbur skulle hente;
"Ingerid vil ei paa Laasen lette
Klarer De bedaare hin Kiætte,
vil De faa een Stud til dit Traa
om De mi Ingerid vil hente!"
Saa svandt Peer; blottet for Tilsyn noget mer
hvorimod Tunet i Argskab skaaldet livlig op
Men nu op i Skrænten steil de skielnet ham;
og over hans Skulder; unge Ingerids Krop!
Knoger hvidnes i Avind, der sværtes balstyrig hin
Smeden attraaende efter eders Skiærsilds Hier;
hvor Hinmanden selv giør op jer Bod i idel Bel,
dog een ung Mø i hint Hurlumhei siauende tier:
"Vil min Peer da attende
til mig saa trofast vende?
Hengiven skal jeg nu li,
og aldrig til nogen anden
søge Trøst; Vaar og Høst
venter jeg dig for al Tid"
Bruderov en Hægstadtun
Thi una Sed; ¡dame algo de esa ardiente Cerveza!
Constantemente anhelando ahogarme en mujeres hambrientas
Que el violín toque para bailar; chicas encantadoras, entrego mi alma
Ingerid, de ninguna manera debes saber dónde sufro
¡Al infierno con Aslak el herrero
y ustedes, los aldeanos de Lunde,
que se callan en susurros y envidia
En ese patio donde la danza se detuvo
mi paciencia se agota
El final está cerca; ustedes están cayendo,
¡en vano desean mi atención!
Ninguna chica desafía una mirada por una mano de granito
¡Oh, dolor y repugnancia; ¿hay alguna encantadora que pueda causar asombro aquí?
En la fiesta del patio entre la gente de Hedals una chica anunció
me hizo descuidar ciegamente a la hija del granjero de Hægstad;
por tu lecho puedo recién llegar a la luz sombría,
pues sobre el vampiro del crepúsculo derramar tu sangre!
El novio suplicando por
su tan amada flor
debía traerla del granero;
'Ingerid no abrirá fácilmente
Si logras engañar a esa chica,
obtendrás una pista para tu hilo
si traes a mi Ingerid'
Así desapareció Peer; desprovisto de supervisión algo más
mientras el patio enojado estallaba vivamente
Pero ahora en la empinada ladera lo distinguieron;
y sobre su hombro; el cuerpo de la joven Ingerid!
Los nudillos se blanquean de envidia, la oscuridad se vuelve tumultuosa
El herrero anhelando por vuestra hoguera de brillo;
donde el hombre mismo paga su deuda en pura ira,
sin embargo, una joven en ese alboroto mirando en silencio:
'¿Mi Peer entonces regresará
a mí tan fielmente?
Devota estaré ahora,
y nunca a otro buscaré
consuelo; Primavera y Otoño
te espero por siempre'
Escrita por: Marius Olaussen