Op Af Bisterlitiern
Et forlorent Stille hviler over disse Lænder
hvor noget forbistret venter i Mulmet hen;
Agtende jeg færder med Værge i Hænder,
skiønt, ved et blot Von om at undgaa dem
Taagen rundt min Lagnad saa svinner;
favnet i Trolddoms infame Intermesso
Forenet i Vondske - alt mig i Hu rinner
Dimensioner hinsides vaares egen Realia
Op af Bisterlitiernets Bund
stiger nu tusindvis af Utøi;
se, Nivlheim-Portens Sund!
De vise har mig saa fortalt;
Naar Malices Yngler danser,
sort de haver Lagnaden malt
Min Kløgt forringes; i Oversanselighed svøbt
Fortumlet af Bævens Fabler saa lammende
Larmen af klaskende Fødder og Klør i Muld;
O, Spektakel, ophør! Rædsel saa lammende
Bisterliskovens Creaturer mig antræffer
og Grene forræderske mig bemægtiger,
Mine Øine! De bedrager mig! Skiær de ud!
Jeg saaledes min sidste Akt nu betræffer
Flygtende, med et vaagt Haab - faafængt
Jagtet ned fra alle Kanter - indestængt
I Bisterlihøens Juv min Historie endes:
"O, Smukke Død! Eders befriende Favn
Besørg nu min Familia, mit Altets Savn!
Vaag - thi jeg bodet med mit Corpus -
over de, der venter Hiemme til Huus
Lav mig se min Hustru og mit Nor
Lav hende høre mig i Vindens Sus
Lov mig at bringe mine sidste Ord
til de, der venter Hiemme til Huus"
Op Af Bisterlitiern
Una quietud perdida descansa sobre estas tierras
donde algo maldito espera en la penumbra;
Observo mientras camino con la defensa en mano,
aunque, con la vana esperanza de evitarlos
La niebla alrededor de mi destino se desvanece;
envuelto en un infame intermedio de hechicería
Unido en la maldad - todo fluye en mi mente
Dimensiones más allá de nuestra propia realidad
Desde el fondo de Bisterlitiern
se elevan ahora miles de abominaciones;
mira, ¡las puertas de Nivlheim!
Los sabios me lo han contado;
Cuando las crías de la malicia bailan,
han pintado el destino de negro
Mi astucia disminuye; envuelto en una sensibilidad excesiva
Aturdido por fábulas de temor tan paralizantes
El ruido de pies y garras golpeando la tierra;
¡Oh, espectáculo, cesa! Un terror tan paralizante
Las criaturas de Bisterliskoven me encuentran
y ramas traicioneras se apoderan de mí,
¡Mis ojos! ¡Me engañan! ¡Arráncalos!
Así es como afronto ahora mi último acto
Huyendo, con una esperanza vaga - en vano
Perseguido desde todos los lados - acorralado
En el abismo de Bisterlihøen mi historia termina:
'Oh, hermosa muerte! Tu abrazo liberador
Cuida ahora de mi familia, de la falta de todo
Vigila - pues he pagado con mi cuerpo -
sobre aquellos que esperan en casa
Permíteme ver a mi esposa y a mi hijo
Haz que me escuche en el susurro del viento
Prométeme llevar mis últimas palabras
a aquellos que esperan en casa'
Escrita por: Marius Olaussen