395px

La Guerra nos Llama

Blodfest

Krigen os Kalder

Krigen os kalder
Vredens tårer, stod ham i øjne
Tåge skikkelser, fra svunde tider
Skal jeg holde fast omsider
På ny, mit tungsinds blik
Svæver nær, i denne drøm, endnu mit hjerte kær
Sorger med måde, stor var den faldne
Først ved hans død, var først ved hans gravhøj

Grebet af sort rædsel
Svang sin økse

Krigen os kalder
Da solen gik ned
Lyste skummet som flammer
Når sorte ånder blæser
Og dødens skygge hvæser

Dødens skygge
Den bringer os livet
Som Kongen har den givet

Hårdhed skal herske
Til vor tid ender
Da ingen mand, andre skåner

Hårdhed skal herske
Til vor tid ender
Dø stolt i krigens hænder

Krigen os kalder
Ud af søvnen, ud af mørket, frem i solens skær
Red jeg syngende, med et blotesværd
Red til der hvor hjertet brast, og håbet endte brat
Frem mod vreden, frem mod døden
I den dunkle nat

La Guerra nos Llama

La guerra nos llama
Lágrimas de ira, le llenaron los ojos
Figuras de niebla, de tiempos pasados
¿Debo aferrarme finalmente?
De nuevo, mi mirada melancólica
Flota cerca, en este sueño, aún querido por mi corazón
Tristezas con moderación, grande fue la caída
Solo en su muerte, solo en su túmulo

Atrapado por el terror negro
Balanceó su hacha

La guerra nos llama
Cuando el sol se puso
La espuma brillaba como llamas
Cuando los espíritus oscuros soplan
Y la sombra de la muerte silba

La sombra de la muerte
Nos trae la vida
Como el Rey nos la ha dado

La dureza debe reinar
Hasta que nuestro tiempo termine
Cuando ningún hombre, a otro perdone

La dureza debe reinar
Hasta que nuestro tiempo termine
Muere orgulloso en las manos de la guerra

La guerra nos llama
Fuera del sueño, fuera de la oscuridad, hacia la luz del sol
Cabalgaba cantando, con una espada desnuda
Cabalgaba hacia donde el corazón se rompió, y la esperanza terminó abruptamente
Hacia la ira, hacia la muerte
En la oscuridad de la noche

Escrita por: