Nedfarnes Lig
Smerte spydet slynget af Skjold
Knytte kan krigsbånd stærke
Bundne hårdt af vales tarme
Sorgfuld Skjold holder vagt
Såe han stande, fjernt fra solen
Sal på Nastrand, dør mod nord vendt
Edder dryppe ind af lyre, ormerygge salen ringle
Jætteheim gnyer Aser tinge
Skjold ryster, så slangen sig vrider i jættevrede
Orm skår vover, ørnen gjælder
Nebbleg slider lig
Skabernes-skæbne-strids guder
Den blodige gud
Odin-sønnens - skjulte øde
Ei sø, Ei jord, Ei høi himmel
Skjold blæser hornet i sky
Stjernens bærer med sværd og slid
Rødner med blod
Solskin sortner somre efter
Bolte briste
Ulv løb bort
Til der bor hærfader Skjold dig bækker
Skræk gudens, skued i øje
Stærkt asken skævler
Ringmuren brydes
Lazo de Descenso
Dolor la lanza lanzada desde el Escudo
Ata fuertes lazos de guerra
Atados firmemente por las entrañas del valle
El Escudo afligido monta guardia
Así él se queda, lejos del sol
Salón en Nastrand, puerta hacia el norte
Veneno gotea de la lira, resuenan las espaldas de serpiente
Jotunheim gime mientras los Aesir juzgan
El Escudo tiembla, mientras la serpiente se retuerce en furia jotun
La espada se atreve, el águila se lanza
Pálido como un cadáver
Dioses de la lucha de la creación
El dios sangriento
El destino oculto del hijo de Odín
Ni mar, ni tierra, ni alto cielo
El Escudo sopla la trompeta en el cielo
Portador de estrellas con espada y esfuerzo
Se enrojece con sangre
La luz del sol se oscurece verano tras verano
Los pernos se rompen
El lobo huye
Hasta donde el padre de la hueste, el Escudo, te observa
El terror de los dioses, visto en el ojo
El fresno se tambalea fuertemente
La muralla de anillos se rompe