395px

Mató a sí mismo hasta la muerte

Blodfest

Ihjel Han Sig Selv Dræbte

Fjern er den ikke, tiden som var
Fortabt sit lod, og intet glæde
Nu i mismod følte sig hjemme
Nu skal tågens dunst og mosen drage ham til sig
Guder venter hans komme, den måne syge kalder
Tag imod ham i gamle guder
Ned i det evige dyb af mørke
Ned hvor forfædre hviler i skyggeriget

I hans blod render en sorg der aldrig stopper
På hans dolk drypper og damper skorpionens sorte gift
Ind i den glødende røg over alt ham omsvøbt
Hvor han ør uden isende frygt
Utømmelig sorg og smerte
I det isfulde hav af sorte tårer
Guder venter hans komme
Kalder hans sjæl til sig
Hans hjerte hamre, mørkt og hårdt
Tag imod ham i gamle guder

Intet glæde tiden viser,
Vil med smerte dø og blive et med sin sjæl
Hans dobbelt væsen vil nu sejre
Ihjel han sig selv vil dræbe
Med dolke stød han spider sit hjerte
Hans ego vil nu synke hen
Nu ligger hans krop død på den kolde jord
Kun den tomme røst er tilbage

I gravhøjens sten hans sjæl nu sidder
I gravhøjens sten hans sjæl nu sidder

Mató a sí mismo hasta la muerte

No es lejano, el tiempo que fue
Perdido su destino, y ninguna alegría
Ahora en la desesperación se sintió en casa
Ahora la niebla y el musgo lo atraerán
Los dioses esperan su llegada, la luna enferma llama
Recíbelo entre los antiguos dioses
Desciende al eterno abismo de oscuridad
Donde descansan los ancestros en el reino de las sombras

En su sangre corre un dolor que nunca cesa
En su daga gotea y humea el veneno negro del escorpión
Envuelto en el humo ardiente por todas partes
Donde está aturdido sin miedo helado
Dolor y sufrimiento inagotables
En el mar helado de lágrimas negras
Los dioses esperan su llegada
Llaman a su alma
Su corazón late, oscuro y duro
Recíbelo entre los antiguos dioses

Ninguna alegría muestra el tiempo
Morirá con dolor y se unirá con su alma
Su doble ser ahora triunfará
Mató a sí mismo hasta la muerte
Con puñaladas se clava el corazón
Su ego ahora se desvanecerá
Ahora yace su cuerpo muerto en la fría tierra
Solo queda la voz vacía

En la piedra del túmulo su alma ahora reposa
En la piedra del túmulo su alma ahora reposa

Escrita por: