Skæbnesvig
Jaget af as for drabet jaget for svig og ulykke
Han havde bragt til verden fra Angrbodas skød
Blev fanget i sit net af løgne og niddingdåd
Bragt frem til ting for sin sag at tale før dommen lød
Men spottede med tvedelt tunge
De højes æt og bragt splid
Kongen blev gal og satte dom
Holdt fast mod jord så han sin æt skubbet frem
Han så dem sønderrives af varger
Til en pøl af blod og kød
Så tog de ham ned under jorden til bjergets rod
Og lænkede ham fast til ymers knogler
Med reb lavet af tarme fra sin egen æt
Flettet af ymers mider på bud fra Ygg
Over ham hang ækle orme edder drypper fra deres gab
Men trofast står hun ved hans side
som værn mod de krumme tænders dug
Når edder går gennem værn og rammer hans krop
Skælver Midgård under hans skrig
Han kaster sejd over den grå og venter i smerte
På tegnet der vil bringe ham hævn
Frigjort af verdens ende
Vil han sejle i Naglfar med hær af døde
Til blodhævn mod de der dømte ham på tinget
I flammer vil han ende på sletten for den sidste kamp
Faldet med liden ære for hans hævn blev ikke løst
Men navnet vil blive huske
Af de få der levede efter denne kamp
Som ham der skabte svig og splid til Midgårds jord
Traición del destino
Jugado por el asesinato, perseguido por la traición y la desgracia
Él había sido traído al mundo del seno de Angrboda
Atrapado en su red de mentiras y actos viles
Presentado ante el ting para hablar en su defensa antes de que sonara el juicio
Pero burlado con lengua bifurcada
La nobleza y sembrando discordia
El rey se volvió loco y dictó sentencia
Sujetado contra la tierra para empujar su linaje hacia adelante
Él los vio desgarrados por lobos
Hasta formar un charco de sangre y carne
Entonces lo llevaron bajo tierra hasta la raíz de la montaña
Y lo encadenaron a los huesos de Ymir
Con cuerdas hechas de tripas de su propio linaje
Tejidas por las doncellas de Ymir por orden de Ygg
Sobre él cuelgan repugnantes gusanos, veneno gotea de sus fauces
Pero ella permanece fiel a su lado
como defensa contra los dientes torcidos
Cuando el veneno atraviesa la defensa y golpea su cuerpo
Midgard tiembla bajo su grito
Él lanza hechizos sobre la gris y espera en dolor
Por la señal que le traerá venganza
Liberado del fin del mundo
Zarpará en Naglfar con un ejército de muertos
Para vengarse de aquellos que lo condenaron en el ting
En llamas terminará en la llanura para la última batalla
Cayendo con poco honor, su venganza no fue resuelta
Pero su nombre será recordado
Por los pocos que sobrevivieron a esta batalla
Como aquel que sembró traición y discordia en la tierra de Midgard