395px

Marinero

Ildskær

Matrosen

Ved Toldboden steg en Matros i Land
Hans Haar de vare saa hvide
Han havde ei seet sit Fædreland
I mange Herrens Tide

Han havde ei seet, at Byen faldt
For engelske Blus og Brande
Ham Skjæbnen havde fra Hjemmet kaldt
Langt borte til fremmede Lande

Der stod han da med Haanden i Barm
Og Øiet saa mørkt i Vrede
Og stirrede med vemodig Harm
Paa den tomme Svanerede

Da tørrer han sig om Skjægget brat
Mens Taaren paa Kinden brænder
Han knuger den gamle, begede Hat
Imellem de sitrende Hænder

Hvor er I henne, store og smaa
I Havets stærke Svaner?
Som smykkede her i Dammen Laae
Med Dannebrogs røde Faner?

Søger I end den gamle Færd
Paa fjerne, fjendtlige kyster?
Viser I Fjenden, hvor stolt i bær’
De egeplankede Bryster?

Nei! – I har glemt den gamle Sang
De danske, jublende Toner
Nu stemmer i op den Seiersklang
Der tordner fra Brittens Kanoner

Marinero

En el Toldboden desembarcó un marinero
Su cabello era tan blanco
No había visto su tierra natal
En mucho tiempo

No había visto caer la ciudad
Por llamas y fuego inglés
El destino lo llamó lejos de casa
A tierras extranjeras

Allí se quedó con la mano en el pecho
Y los ojos oscuros de ira
Mirando con tristeza y dolor
El nido vacío de los cisnes

Entonces se secó la barba rápidamente
Mientras la lágrima quemaba su mejilla
Apretó el viejo sombrero desgastado
Entre sus manos temblorosas

¿Dónde están ustedes, grandes y pequeños?
¿Los fuertes cisnes del mar?
¿Que yacían adornados aquí en el estanque
Con las banderas rojas danesas?

¿Siguen buscando la antigua ruta
En costas lejanas y hostiles?
¿Mostrando al enemigo lo orgullosos que llevan
Los pechos de roble?

¡No! - Han olvidado la antigua canción
Las tonadas danesas jubilosas
Ahora entonan el himno de la victoria
Que retumba desde los cañones británicos