De Første Fugle Uden Dig
Hvor er det mærkeligt at være her
De første fugle uden dig
Toget går til tiden, avisen er
Harmløst på sin vej
Et vokseværk har gæstet alle af
En salme fyldt det tomme rum
Sangen skriver stadig savn, erindringsgrøn
Dit svaletræk er gået stum
Og på mit ur der er viseren gået i stå
Måske selvbedrag, medlidenhedens blå
Der er noget, der ikke lysner mere
Én der stod dit hjerte nær
Én der lod dig høre til i verden
Der er noget, der ikke er her mere
Alene ud i rustrødt vejr
Så dig vakle, så dig visne bort
Mens du blændede dig tilbage
Men glem mig, glem mig, jeg har mærket mig med
Detdér og detdér du aldrig sagde
Kan dagene hvor du var elsket og forstået
Gå rundt i ring på den omvej du har gået?
Der er noget
Troede at du altid ville være en stemme her
Det er som om at ingen sang nu er hjemme mere
Der er noget
Las Primeras Aves Sin Ti
Qué raro es estar aquí
Las primeras aves sin ti
El tren sale a tiempo, el periódico está
Inofensivo en su camino
Un crecimiento ha visitado a todos
Una salmo llenó el espacio vacío
La canción sigue escribiendo añoranza, verde de recuerdos
Tu vuelo se ha vuelto mudo
Y en mi reloj la manecilla se ha detenido
Quizás autoengaño, el azul de la compasión
Hay algo que ya no se ilumina
Alguien que estaba cerca de tu corazón
Alguien que te dejó pertenecer al mundo
Hay algo que ya no está aquí
Solo en un clima oxidado
Te vi tambalear, te vi marchitarte
Mientras te deslumbrabas hacia atrás
Pero olvídame, olvídame, me he marcado con
Eso y eso que nunca dijiste
¿Pueden los días en que fuiste amado y comprendido
Dar vueltas en el camino que has recorrido?
Hay algo
Creí que siempre serías una voz aquí
Es como si ninguna canción estuviera en casa ahora
Hay algo