Den Blå Time
Det er den blå time nu
Tusmørket ligger i din stue
Heltinden vender hjem
Og en uendelighed bliver tændt
En mild melankoli
Er vist en blivende værdi
Tændt i dit fjerne barndomsland
Som sorte stjerner under vand
Kom med ud nu
Der er supernovalys nu
Hvor verdens larm igen bliver fjern
Ud til den nærmeste stjerne
Det er den blå time nu
Fik du nået det du sku'?
Hvor mange helligdage
Kan vi nå at reparere på
Før vi bliver væk
I det absurde blå?
Der var engang er vokset stor
Det kommer nok er store ord
Den evighed, du levede i
Var kun et menneskeliv
Ser du hende
Den tavse kvinde
Som altid vandrer landevejen tynd
På sin never ending tour?
Det er den blå time
Nu skriger mågen
Ude i tågen
Og duehøgen hvæsser sine kløer
Som om den lugter blåt blod
Det er den blå time nu
Fik du nået det du ku'?
Hvor mange helligdage
Kan vi nå at reparere på
Før vi bliver væk
I det absurde blå?
La Hora Azul
Es la hora azul ahora
El crepúsculo está en tu sala
La heroína regresa a casa
Y se enciende una eternidad
Una suave melancolía
Es, sin duda, un valor perdurable
Encendida en tu lejano país de infancia
Como estrellas negras bajo el agua
Ven afuera ahora
Hay luz de supernova ahora
Donde el ruido del mundo se vuelve lejano
Hacia la estrella más cercana
Es la hora azul ahora
¿Lograste lo que debías?
¿Cuántos días festivos
Podemos reparar
Antes de perdernos
En el absurdo azul?
Había una vez que creció grande
Seguramente son grandes palabras
La eternidad en la que viviste
Era solo una vida humana
¿La ves a ella?
La mujer silenciosa
Que siempre recorre la carretera
En su gira interminable?
Es la hora azul
Ahora grita la gaviota
Fuera en la niebla
Y el halcón de palomas afila sus garras
Como si olfateara sangre azul
Es la hora azul ahora
¿Lograste lo que pudiste?
¿Cuántos días festivos
Podemos reparar
Antes de perdernos
En el absurdo azul?