På Odden Af Hans Hedenske Sværd
Lejesvend og from lærd var han,
Stormfuldt, lød han flerre herrer,
Gram, grov og mægtig,
Ve dem, der spotted' hans guds ord.
Han lært' dem alt om kristendom,
Den sande' guds evangelium,
Der sættes pris på nåde,
Til den pris havde han ikke råd.
Han fortalt' dem alt om kristendom,
Og hans barmhjertige herre,
Før han sveg dem og stak deres øjen ud,
Med odden af hans hedenske sværd.
Thangbrand hed han,
Den vildfarne spåmand,
Et fredens bud på hans spidse kors.
'tæmmes kan du ej', sagde kongen,
'på island skal du forkynde om hvidekrist.'
Han tog hans bog og blev af vinden båren,
Og viste synderne hans barmhjertighed.
En mørk morgen gryed' da han kom,
For mange ville bløde på hans torned' krans.
Thangbrand - vis dem vejen
Snart landed' han på islandsk strand,
Hvor folk mored' sig med drikkelag og hor.
'dette duer ej, her er noget at gøre,
Huskes skal dagen, hvor frelsen kom!'
Han sparkede kroens dør ind,
Og tren frem med alvorlig sind,
Som en mand besat af himmerige,
Sporet frem mod de vanhellige.
'alle her skal høre mit budskab,
Om gud, den mægtige herre,
Eller lide en ussel død,
På odden af mit hedenske sværd.'
Og skjaldene, de så på,
Og grinte over det de så,
Kvad vider om munkens vrede,
Ham uden hår på kinden bred.
Thangbrand loved' løn for haanen,
Til dem alle og enhver;
At spidde deres vantro hoveder,
På odden af hans hedenske sværd.
Der byggedes to bavne, så store og så høje,
Så guderne kunn' dømme fra himlenes borge,
Da udså thangbrand den djærv'ste af mänd,
Den drøj'ste bersærk landet kunn' yde.
'gennem luen må du løbe, så rask du kan,
Det lader sig gøre, det jeg kræver af dig!
Et blus er velsignet af mig og vorherre,
Det andet asernes og vanernes skære.
Gennem mit skal du gå uden men,
Et vidnesbyrd at min gud er størst!
I dit bål kan du brände som var du af halm,
Den gamle enøjede kan dig ej bevare!'
Helskindet kom han gennem asernes ild,
Mens heden fra kristi bål holdt ham tilbage...
En la Orilla de su Espada Pagana
Leñador y piadoso erudito era él,
Con fuerza de tormenta, resonaba ante los señores,
Sombrío, rudo y poderoso,
Ay de aquellos que se burlaron de su palabra divina.
Les enseñó todo sobre el cristianismo,
El verdadero evangelio de Dios,
Que valora la gracia,
Pero él no podía permitírselo.
Les contó todo sobre el cristianismo,
Y a su misericordioso señor,
Antes de traicionarlos y sacarles los ojos,
Con la punta de su espada pagana.
Se llamaba Thangbrand,
El profeta errante,
Un mensajero de paz en su cruz puntiaguda.
'No puedes ser domado', dijo el rey,
'En Islandia debes predicar sobre el Cristo blanco.'
Tomó su libro y fue llevado por el viento,
Y mostró a los pecadores la misericordia de su señor.
Una oscura mañana amaneció cuando llegó,
Pues muchos sangrarían por su corona de espinas.
Thangbrand - muéstrales el camino
Pronto desembarcó en la costa islandesa,
Donde la gente se divertía con banquetes y pecados.
'Esto no está bien, aquí hay algo que hacer,
¡Recordad el día en que llegó la salvación!'
Derribó la puerta de la taberna,
Y avanzó con seriedad,
Como un hombre poseído por el reino celestial,
Persiguiendo a los impíos.
'Todos aquí deben escuchar mi mensaje,
Sobre Dios, el poderoso señor,
O sufrir una muerte miserable,
En la punta de mi espada pagana.'
Y los poetas, miraban,
Y se reían de lo que veían,
Cantaban sobre la ira del monje,
Él sin pelo en la mejilla ancha.
Thangbrand prometió recompensa por la burla,
A todos y cada uno de ellos;
Para clavar sus cabezas incrédulas,
En la punta de su espada pagana.
Se construyeron dos hogueras, tan grandes y altas,
Para que los dioses pudieran juzgar desde las fortalezas celestiales,
Entonces Thangbrand eligió al más valiente de los hombres,
El más feroz berserker que la tierra pudiera ofrecer.
'Deberás correr a través de las llamas tan rápido como puedas,
¡Es posible, lo que te exijo!
Una antorcha está bendecida por mí y por nuestro señor,
La otra por los dioses asirios y vanirios.
A través de la mía debes pasar sin daño,
¡Un testimonio de que mi Dios es el más grande!
En tu fuego puedes arder como si fueras de paja,
¡El viejo de un solo ojo no podrá salvarte!'
Salió ileso a través del fuego de los asirios,
Mientras el calor del fuego de Cristo lo detenía...
Escrita por: Cristoffer J.S. Fredriksen / James Atkin / Svartsot