395px

Tu Vieja Chaqueta Azul

Swan Lee

Din Gamle Blå Frakke

Fire om natten, sidst i December
Jeg skriver i håb om
Du har det lidt bedre
Her er koldt i NY men jeg er vild med manhattan
Musikken i clinton street er høj hele natten
Jeg hører du bygger
Dit lille hus i en fjern, fjern krog
Du lever for ingenting
Gad vidst om du fører bog?
Men jane kom forbi med en lok af dit hår
Som du gav hende den nat i fjor
Da du valgte at gøre dig fri
Slap du virkelig fri?

Og sidst da jeg så dig
Hvor var du dog ældet
Din gamle blå frakke
Var revnet ved bæltet
Du kom fra stationen, der var én du sku finde
Men du vendte hjem uden lilli marlene
Du viste min kvinde
Lidt af alt det du kan
Og da hun kom tilbage
Blev hun aldrig mere min
Og jeg ser dig der med en blomst i din mund
Lige så fræk som en hund
Og nu er hun gået
Jeg sku vist hilse

Hvad kan jeg sige dig, min broder, min morder
Hvad mer kan jeg skrive til dig
Jo, jeg savner dig vist, og jeg tilgiver dig, tror jeg
Og jeg er glad for du standsede mig
Og hvis du får lyst til at komme forbi
Ja, så sover din fjende
Og kvinden, hun er fri
Ja, tak for den frihed du tog dig, og gav
Som jeg troede hun ikke ville ha'
Og som jeg holdt tilbage
Men jane kom forbi med en lok af dit hår
Som du gav hende den nat i fjor
Da du valgte at gøre dig fri

Tu Vieja Chaqueta Azul

Cuatro de la mañana, a finales de diciembre
Escribo con la esperanza de
Que estés un poco mejor
Aquí hace frío en Nueva York, pero me encanta Manhattan
La música en Clinton Street suena fuerte toda la noche
Escucho que estás construyendo
Tu casita en un rincón lejano, lejano
Vives por nada
¿Te imaginas si llevas un registro?
Pero Jane pasó con un mechón de tu cabello
Que le diste esa noche el año pasado
Cuando decidiste liberarte
¿Realmente te liberaste?

Y la última vez que te vi
Cómo has envejecido
Tu vieja chaqueta azul
Estaba rasgada en la cintura
Llegaste de la estación, había alguien que debías encontrar
Pero volviste a casa sin Lilli Marlene
Le mostraste a mi mujer
Un poco de todo lo que puedes
Y cuando ella regresó
Nunca volvió a ser mía
Y te veo ahí con una flor en la boca
Tan travieso como un perro
Y ahora se ha ido
Debería saludar

¿Qué puedo decirte, hermano, mi asesino?
¿Qué más puedo escribirte?
Sí, creo que te extraño, y creo que te perdono
Y me alegra que me detuvieras
Y si tienes ganas de pasar por aquí
Sí, tu enemigo está dormido
Y la mujer, ella es libre
Sí, gracias por la libertad que tomaste y diste
Que pensé que ella no querría
Y que yo retuve
Pero Jane pasó con un mechón de tu cabello
Que le diste esa noche el año pasado
Cuando decidiste liberarte.