Af Helvegum

Et sidste lidelses qvin flærres hist af vældige skoguls uvær,
Til slagmark rinner hugghav naar glavinds higen hvile maa
Mod frænders skiød for baner at melde de intet længer ere,
Thi disse skal færden til hvergelmes bredder afskyelige gaa

"dagr myrkvar ok dóttir míkil nqrvis er fqlr,
Kyrr krefjar hon til víss um lif yðar at ráða;
Flóð fleina - sára orns nautr eigi lengra átti,
Ok kvennskikkja kallaði á þér af helvegum"

Af helvegum

Skiønt for svig ved drot forkiært eders lagnad age skal,
Der gjóll rungende hamrer grumt efter disse mænd bange
Bi angerbodas datter at giæste i eljudne, forblommet sal;
Ganglot ledte til fordømtes gilde ved hungerstider lange

"dagr myrkvar ok dóttir míkil nqrvis er fqlr,
Kyrr krefjar hon til víss um lif yðar at ráða;
Flóð fleina - sára orns nautr eigi lengra átti,
Ok kvennskikkja kallaði á þér af helvegum"

Hnigin er helgrind!

Af helvegum
Þangat æðra er