Blodørn

Præsten vågnede op over alteret slået lam af frygt
Gengangeren stod stille og galdrede disse ord
For i nat vil min hævn blive forløst
En nat med smerte der vil strække sig til Skinfaxes vrinsk
Hør mig enøjede vær klar til mit blot
En nat hvor den blodigste engel vil blive født
Holdt svævende foran krybet på korset i sener og tarm
Sat som nidpæl mod de bevingede
Der værner krybets fader og deres æt
Og ud af gengangerens hænder kom næb og klør
Der langsomt flænsede ryggen op
Til de blotlagde skulderbladet fri for kød
Med et stærkt ryk lød knaset fra knoglen
Skulderen brækket op fra niddingens ryg
En harmoni af skrig og knækkede knogler
Fyldte kirkens rum
Præsten ligger over alteret blodig og i chok
Med skuldre brækket ud som to små blodige vinger
Klar til sin flugt
Hans mave sprættes op til tarm falder ud
Og i egne tarme hænges han op
Svævende i smerte til han liv ebber ud
Hører han basken af tusinde vinger
Tror hans frelser er her
Men sjælen knuses da han ser ravne i flok forsvinde ud
For at bringe gengangeren til hærfaderens sal