En Falden Kriger

I skovbrynet et dødskoldt lig
På frossen jord lå
Kampens ar hans ansigt viste
Én ud af tre var han
Én der ikke nåede stammernes ly

Fangen og slagen af korsets mænd
På hesteryg de red ham ned
I hu de kom, da tre landsmænd
Gennem porten brød

Blandt lysets folk de spredte død
Skrigene fra den kristne lød
Da øksen fandt hans præstekød

Pestens mand var faldet
Dræbt af nordens mænd.
Alarmeret af lysets tjenere, mænd uden ære
Guldbetalt med trukne sværd sig nærmede
Drev krigerne på flugt

En ærefuld flugt tog krigerne af norden
I undertal var de dersøgte af skovel til
Flere skæbner endtes da bortfærd tog til
Under pileregn og gennem susen af spyd
På hesteryg blev præstens banemænd
Indhentet med snilde, og kamp i skovbryn stod

To krigere kom til skovs
For våbenføre mænd at hente
Nu suklle slaget stå, og kristenmands by brændes