Krageben

For fødderne af hængte mænd
Han sidder med luset liv i laser
Lytter til de dødes hvisken

Alle ham flyr som farlig pest,
hvad han end rører, vanheld han volder.
I hans spor går sygdom og sot.
Hvor han vandrer, visner alt.

Uhørte råd med mineløs maske mælet
Hører han de hvileløses rustne røster
Lavmælt langtrukkent lyder

De tabte ord som tunger aldrig talte
Fra stemmerne som reb og stok kvalte
Den dyrebare pris, om hel at være vis
Mod ensomhed og afsky, bestandig bør betales

I råddent dynd dryppet
Med næb og kløer dyppet
Kødet fra lemmer løsrevet
Minde om liv uden lov levet

Krageben på offerklæde kastes
For dødefærd at føre
Krageblod for offersyn ofres
For løgnens lig med rette at se