Råddenskab I Sortenmuld

Ben og brusk og tænder i sortenmuld forgår
Sten og Aske, skind og træ, alt vil det med tiden forsvinde
Fra verdens vidder Være for evig bortglemt
Bag råddenskabens retning
Tror du om dig selv andet

Blodet for længst tømt ud af stormand og træl
Tarme strækket lange af bonde og kriger
Ofret er det samme, villigt eller ej

Til mosevand liv er viet
Tiden til tørv resterne forvandler

Under mørkets muld eller i mosens mudder
Fra dagen det druknes
For verden begraves
Lever det i mindet dit