Ild Vist Ulmer

Hør mig Helte alle,
Ætstore mænd, som aldrig flyr
Ej jeg jer vækker, til Mjød og Flæsk,
Men til den et øjet, hårde lod
Hæder og Ære, hente vi vil
Ingen ræd hos Rolfs kæmpere
Skalk stå op, og hid os varme
Ild vist ulmer end under asken
Lad luer dunkelt lyse på Arnen
Valne hænder, ej bør rækkes
Om skæbnen skifter, gjør igen skjel
Til sejr og fald, vi tro ham følge
Borgen fuldt af fangne fjender
Hævne vor dyrer døde drot
Hæder og ære, han aldrig ænsed
Blev rød og ræd da Rolf han mødte
Slagen nu ligger, Lejredrotten
På blodig val med vunder dybe

Kom dog Kom
Kom til kamp vi kalder...

Vi verdener ser jeg, stadig lever vor sjæl
Urtidens kraft, ej mere i dvale
Dødninge skygger, fra Hels sale