Tor I Helheim

Thor in Helheim

Tor I Helheim

A high chair stood beneath the vaulted stoneEn stol højt monne stande alt under hvælvet sten
It was made of skulls and the bones of the deadDen var af hovedpande og skøre dødningben
There Hel threatened, all was white at her feetDer så man Hel at true, alt var hun hvid mod fod
With a blue ice gaze from the blood that flowed belowMod issen blå at skue af underløbet blod

A white bone bleached in the moonlightEt dødningben det hvide vel bleget i måneskin
She reached out to the living with a vengeful mindHun straktes ud til kvide med et hævngærrigt sind
It smelled of decay, she sprang like a beastDet vare muldent lugte hun sprang det som en vånd
As a king's scepter, she wielded it in her grim handSom kongespir hun brugte det i sin grumme hånd

It was so quiet in there, a stench of death everywhereDet var så tyst derinde, en liglugt overalt
No winds stirred, only hollow sighs echoedDer rørtes ingen vinde kun hule suk gengjaldt
Three torches flickered blue by each dead oneTre fakler blåligt lue ved hver en dødning stod
A sight of pure terror with no trace of bloodMan idel rædsel skue med intet spor af blod

There Thor smiled, he turned aroundDer så man Tor at smile, han vendte sig omkring
He must quickly rush into the circle of the deadHan monne hurtigt ile hen i de dødes ring
He shouted loudly in there these harsh wordsHan råbte højt derinde da disse strenge ord
So go it every woman who dares not follow ThorSå gå det hver en kvinde som ej tør følge Tor

To the wretched fools who fear wounds and deathI usselige dåre som frygter sår og død
Now Hel will eternally torment you with pain and bitter needNu Hel jer evigt såre med kval og bitter nød
You did not let the helmet vault over your head boldly in battleI lod ej hjelmen hvælve om issen kækt i strid
You were made to tremble, so tremble for all timeI skabtes til at skælve så skælv til evig tid

Then the fierce giant stepped firmly before HelDerpå den strenge kæmpe tren fast for Hela frem
He had to lower his voice in her dark homeHan måtte stemmen dæmpe i hendes mørke hjem
He said, ghastly woman, you justly punishHan sagde gustne kvinde retfærdigt straffer du
Yet I do not stand here willingly in this gloomDog står jeg ej herinde i en frivillig hu

To Udgard's lord to go there my mind was setTil Udgårds drot at drage dertil stod fast mit sind
There he could match me as I wandered inDer kunne han så mage at her jeg vandret ind
So show me if you can what way I must goThi sig mig hvis du mægter hvad vej jeg vandre må
To the strong clans in Jotunheim to walkFor til de stærke slægter i Jotunheim at gå

Then Hel screamed at the wielder of Mjölnir with her ugly voiceDer skreg til Mjølners svinger Hel med sin stemme styg
It rang like a sword clanging against a suit of armorDet klang som sværdet klinger udi en panserryg
Leave my dark bow, go forth soon you’ll be thereForlad min sort bue gå frem snart est du der
It blinds me to see your health's rosy glowDet blænder mig at skue din sundheds rosenskjær

Then Thor waved abruptly with a daring glanceDer vinkte brat behænde gud Tor med dristigt blik
Say, Loki, should you turn back as Hel passed bySig Loke bort mon vende da Hel forbi han gik
He closed his eye tightly, so heavy was he that timeFast han sit øje lukkede så tungt var ham den gang
She looked at him and sighed, in her grip it rangHun så på ham og sukkede i hendes spir det klang