I Troldskog Faren Vild

De ventede tosens hiemkomst
Hun vaer i morck skog faren vild
Sneens tepper hafde bredet sig hen
Paa stien hiem - hendes eeneste ben
Om hun bare kunde
Folge stiernernes baner
Ey hun skulde vildfare
Blandt disse morcke grauer
Skogens morcke arme forvarmede sig ofver dend fremmede giaest
Giorde hende vaer i siine inderste tankers beemod
At i bergekongens kammer torstes efter christenblod

De underjordiske:
Det naermer sig stille: Een sorgeklaedt pige
Sidder derinde med foldede haender
Hun sender een bon til det himmeldske rige

Ofver hendes hode
Det drybber fra qviist
Draabe for drabbe som blodet
Fra kroppen til Jesu Christ

Pigen:
Aa, eismal i ein uggin skog
Eg kjenn at i kveld
I kveld tenkjer paa meg